Virtuel skovbad – naturassisteret psykoterapi

Virtuel skovbad – naturassisteret psykoterapi

Træerne i skoven fylder luften med deres signalstoffer. Når vi går tur i skoven så så udsættes vi for et sandt bombardement af forskellige terpener som styrker vores immunforsvar. I Japan er ophold i skoven (“Shirinyoku”, dansk: skovbadning) en anerkendt stress-management-metode som bliver støttet af sundhedsvæsenet.

Var på den første Walk&Call i dag.
Jeg ringer op og vi går en tur sammen.
I hver vores skov med vores opmærksomhed.

Opmærksomheden falder på at samle en lille ting op fra skovbunden, en kogle, et blad.
Det som samles op kan vi bruge som en assistent, i den process at forholde os til et livstema.
Sproget, som vi bruger til at beskrive med, indeholder bagdøre til hvordan vi forstår verden.

Jeg hører mig selv sige:
– Hvis det skulle repræsentere noget fra dit liv, hvad kunne det så være?

Senere finder vi alle et træ at stille os op ad.
Vi kommer tilstede og mærker ind.
Lydene fra den omgivende verden opleves nu tydeligere.
Fuglene, åndedrættet og måske nogle gæs i det fjerne.

Denne øvelse sender os ned i rødderne under træerne og helt op i de tyndeste fine grene.
Bagefter kunne dem som ønskede sætte et par ord på oplevelsen.

Seneste artikler